I Rungsted Kajakklub ror vi både turkajak, havkajak, surfski og SUP. Klubben har et bredt udvalg af klubkajakker til fri brug for alle medlemmer, men de har også mulighed for at få privat kajakplads.

Året rundt tager vi på lange ture, korte ture, motionerer, træner teknik, hygger os på vandet og nyder vores dejlige klubhus på Rungsted Strand.

Til daglig ror vi mest på Øresund, men vi tager også på gode ture i ind- og udland.

Ud over roningen har vi en række andre aktiviteter, fx klubaftener med kajakrelaterede temaer, svømmehalsaftener, undervisning i førstehjælp og sociale aktiviteter.

Se dig omkring her på hjemmesiden, og læs mere, fx om klubben, vore aktiviteter og om hvordan du bliver medlem.

Aktiviteter udbudt eksternt

(opdateret 24. februar 2024)

Er du medlem?

Få hjælp til login