Kajakkurset for Intro-hold 3 begynder på
intro-weekenden den 4. og 5. august 2012. Kurset er meget intensivt
så du kan nå at blive en frigivet roer i klubben allerede
midt i september. Du skal derfor deltage alle kursusdage
incl. heldagsturen. Der vil være op til 16 kursister på
holdet, som bemandes med 6 - 7 instruktører.
Weekenden følges op af 6 tirsdage med start den 7. august til og
med den 18. september 2012.
Der er heldagstur søndag den 16. september og frigivelsesprøve
lørdag d. 22. september, som vil vare ca. 4 timer. I kursusperioden
vil vi også prøve at arrangere noget frivillig rutineroning, men
det aftales på selve kurset.
Du vil i intro-forløbet blive undervist i de grundlæggende
ro-teknikker og redningsøvelser i både hav- og turkajak. De
teknikker, der introduceres i løbet af weekenden, indøves på de
efterfølgende hverdage, hvor der desuden undervises i andre emner,
man som kajakroer bør vide noget om bl.a. vind og vejrforhold,
færdsel på vandet og behandling af materiellet mm.
Det er meget vigtigt at du er i god fysisk form, og ikke er
bange for at få hovedet under vand. Vi vil derfor meget opfordre
dig til at du sørger for at få løbet, svømmet og styrketrænet lidt
i den kommende tid. Specielt redningerne går erfaringsmæssigt meget
lettere hvis der er lidt overskud.
Tid og sted: Notér allerede nu alle nedenstående datoer
i din kalender!
|
Dato
|
Tid*
|
Aktivitet
|
Alle dage mødes vi ved klubhuset på Rungsted Strand (havnens
sydlige ende) Se eventuelt vores hjemmeside
www.rungstedkajak.dk.
Kurset begynder på den angivne tid.
Kom derfor ca. 15-20 min før, så du er omklædt
og klar til at ro på de nævnte tidspunkter.
Parkeringsforholdene kan være dårlige, så vi anbefaler at du
tager cyklen.
|
|
Lørdag d. 4/8
|
17:00 - 21:30
|
Intro-weekend
|
|
Søndag d. 5/8
|
9:30 - 16:30
|
Intro-weekend
|
|
Tirsdag d. 7/8
|
17:30 - 21:30
|
Introdag 1
|
|
Tirsdag d. 14/8
|
17:30 - 21:30
|
Introdag 2
|
|
Tirsdag d. 21/8
|
17:30 - 21:30
|
Introdag 3
|
|
Tirsdag d. 28/8
|
17:30 - 21:30
|
Introdag 4
|
|
Tirsdag d. 4/9
|
17:30 - 21:30
|
Introdag 5
|
|
Tirsdag d. 11/9
|
17:30 - 21:30
|
Introdag 6
|
|
Søndag d. 16/9
|
08:00 - 17:00
|
Dagtur i fremmed vand
|
|
Tirsdag d. 18/9
|
17:30 - 21:30
|
Introdag 7
|
|
Lørdag d. 22/9
|
14:00 - 18:00
|
Frigivelsesprøve
|
*) Den angivne sluttid er den forventede sluttid. Vær eventuelt
forberedt på at blive lidt længere, fx til løs snak.
Tøj til at ro i:
Ved valg af rotøj er det vigtigt at vælge tøj af syntetisk
materiale eller uld. Undgå bomuld, som bliver
koldt, når det er vådt. Vandet er på nuværende tidspunkt varmt, men
det er vigtigt, at du medbringer rigeligt med varmt skiftetøj især
til intro-weekenden, da du i forbindelse med redningsøvelser
nødvendigvis kommer en tur (eller to) i vandet. Det er ikke strengt
nødvendigt med en våddragt, men hvis du anskaffer dig en sådan, kan
det anbefales at den er af typen Long John. Denne type er uden
ærmer og for at virke efter hensigten skal den sidde tæt ind til
kroppen. Hvis den er for stor, vil du ikke kunne holde varmen i
den. Man kan imidlertid godt klare sig med følgende eksempler:
- Våddragt af typen Long John
- Langærmet svedtrøje (syntetisk eller uld)
- Tætsiddende fleecetrøje
- Vind- og eller vandtæt jakke
eller
- Lange løbetights (vinterudgaven)
- Evt lange uldne eller syntetiske underbukser
- Svedtransporterende trøje (gerne af uld)
- Tætsiddende fleecetrøje
- Vind og /eller vandtæt jakke
-
På fødderne et par kondisko eller andet der kan tåle at blive våde.
Evt uldne sokker. Har du et par neoprensko/støvler vil det være
fint.
- Kasket og/eller solbriller med snor.
- Solcreme med høj faktor
- Vandflaske til at have med på kajakken
VIGTIGT: Du skal medbringe flere sæt rotøj til
søndagen, så du kan tage tørt rotøj på
efter pausen eller hvis/når du kæntrer og bliver
kold. Neoprentøj kan anvendes flere gange.
Medbring desuden
- Håndklæde og skiftetøj til pausen gerne med varm trøje eller
jakke
- Frokost til søndag
- Varm te/kaffe/kakao.
Vi slutter lørdagen med lidt hyggeligt samvær i klubhuset, hvor
du får mulighed for at lære dine instruktører og medkursister lidt
at kende fra starten.
Rungsted Kajakklub har et superflot kajakhus med både bad og
sauna, fine køkkenfaciliteter og et hyggeligt opvarmet opholdsrum,
hvorfra man kan nyde udsigten over Øresund.
Ca. 1 uge før kurset vil du via mail blive kontaktet af
kursuslederen for dit hold.
Skulle du på nuværende tidspunkt være i tvivl om noget, er du
velkommen til at kontakte undertegnede.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Med venlig hilsen
På Uddannelsesudvalgets vegne
Astrid
Bjerg
Tlf. 27361195
e-mail: astridbjerg@rungstedkajak.dk
Tilmelding
Hvis du er logget ind kan du tilmelde dig.