Uddannelse i Rungsted Kajakklub
Det er et af Rungsted Kajakklubs væsentlige mål i hver sæson at
tilbyde videreudvikling af viden og færdigheder inden for tur- og
havkajak for alle uanset niveau.
Dette nås ved årligt at sikre et varieret uddannelsesudbud fra
introduktionskurser til forløb for de mest avancerede roere.
Uddannelserne kan være regulære kurser, gerne med eksterne
instruktører når det er nødvendigt, de kan være organiserede
selvstudieforløb eller en blanding af flere former.
Klubben har på denne måde valgt ikke kun at fokusere på
introkurser, men på fortløbende uddannelse på alle niveauer.
Hovedindsatsen ligger i dag på
Disse aktiviteter styres af uddannelsesudvalget, men alle er
naturligvis velkomne til at komme med forslag og ønsker.
EPP i Rungsted Kajakklub
Rungsted Kajakklub har i sæsonen 2008 forsøgt at tillempe sine
introduktionskurser til EPP-standarden. Når sæsonen er omme vil vi
vurdere, om og i givet fald hvordan, vi vil bruge denne
standard.
Som et led i overgangsordningen er alle, der var frigivet fra en
klub under DKF pr 1. januar, certificeret på EPP2-niveau. I den
anledning er der udstedt certifikater til alle roere og disse
certifikater er pr 20. august 2008 sendt eller delt ud til
alle.