Hvilke kommunikationskanaler har vi i Rungsted
Kajakklub?
Vi har fra starten valgt, at klubben er rent elektronisk.
Det betyder, at vi hverken sender blad, girokort, indkaldelser
eller lignende ud på papir, men udelukkende benytter e-post og
internettet.
RK Nyt og andre magasiner
Klubbladet "RK Nyt"
Ca. 5 gange om året udkommer det elektroniske nyhedsbrev "RK Nyt",
som sendes som e-post til alle medlemmer. Hold dig endelig ikke
tilbage for at sende et indlæg til redaktionen.
Forbundets publikationer
Dansk Kano og Kajak Forbund udgiver også forskellige elektroniske
og papirbaserede publikationer, herunder magasinet "Kano &
Kajak".
Webstedet
Dette websted ("hjemmesiden") er klubbens elektroniske ansigt
udadtil og medlemmernes opslagsværk. Skriv til webmaster, hvis du
opdager noget på hjemmesiden der ikke fungerer rigtigt eller hvis
du har gode idéer til forbedring af webstedet -- tak!
Redaktion
Ansvaret for dele af webstedet er uddelegeret til forskellige
personer fra en række ansvarsområder:
- RK NYT varetages af kommunikationsudvalget
- Udvalgenes indhold varetages oftest af en person udpeget af det
enkelte udvalg.
- Opslag af ture varetages af aktivitetsudvalget.
De interne sider
Webstedet indeholder også enkelte sider, der er beskyttet med en
adgangkode og som derfor kun er til intern brug i klubben. Alle
medlemmer har en personlig adgangskode som giver adgang til
medlemsspecifikke sider og administrationssider. Ikke alle har
adgang til administrationssider - dette er også uddelegeret til
specifikke personer. Har du interesse for administration er du
velkommen under fanerne til en kort introduktion og
ansvarstildeling.
Facebook
Klubben har oprettet en side på Facebook. Mere om dette senere -
er under videre opsætning/definition