Turkajaktræning 2024

Har du lyst til at ro lidt mere i turkajak?

Turkajaktræningen er for dig der allerede er frigivet i turkajak,og gerne vil

  • blive mere fortrolig med at ro turkajak
  • blive bedre til at ro turkajak
  • ro flere og længere ture i turkajak.

Hver træningsaften ror vi en tur sammen så du kan genopbygge din rutine med at ro turkajak. Vi tilstræber at der er en instruktør med hver gang så du også kan få hjælp til at arbejde med dit ro-tag eller træne din teknik og balance i turkajakken.

Vi ror fast mandag aften frem til sommerferien. Turens længde og varighed afhænger af vejr og vind.

Er der færre end to tilmeldte deltagere eller er det for dårligt vejr, aflyser vi træningen.

Til- og framelding

Vi vil gerne bede dig tilmelde dig de enkelte træningsaftener via kalenderen, se datoerene her på siden.

Hvis du har tilmeldt dig men alligevel vil melde fra, skal du gøre det senest mandag morgen via kalenderen. Så kan andre få gavn af din plads.

- Ken og Camilla