Solo 13 - vinteren 2021/22

 

Solo 13 - vinteren 2021/22

Den 14. september 2021 sparkede vi gang i den kommende vinters soloforløb med et kick-off-møde i klubhuset. 

Soloforløbet er i Rungsted Kajakklub grundstenen i vores uddannelse af roledere. Vi arbejder med at udvikle kompetencer omkring egne færdigheder i kajakken, planlægning af dagsture for grupper, roledelse og hændelseshåndtering på selve turene og mange andre emner. 

Målet er at udddanne kompetente roledere og tur-deltagere, som kan håndtere hændelser og uforudsete situationer sikkert, og i alle situationer rettidigt kan træffe og udføre beslutninger af sikkerhedsmæssig karakter med passende sikkerhedsmargin for sig selv og sine medroere.

I løbet af det næste halve år vil Solo13’s 11 deltagere skulle deltage i og bidrage til en række teoriaftener omkring emner som sikkerheds- og risikovurdering, roledelse, grej og kajak-relevant førstehjælp. Derudover vil vi planlægge og gennemføre en række dagsture hvor tingene prøves af i praksis under krævende forhold. Vi slutter forløbet med en weekend-tur til den sydsvenske skærgård.

Under hele forløbet trækker vi på viden og kompetencer fra en del af Rungsted Kajakklubs rutinerede solofrigivne instruktører.

Bognæs

Frokost på Bognæs på kickoff-turen den 2.-3. oktober 2021.

På billedet: 9 solokursister, 3 soloinstruktører samt 1 for- og 1 bagbåke.

Foto: Camilla M.

10/3-22: Gjort usynlig, da jeg ikke kan finde billedet :-(