IPP 3-træning i havkajak

Går du med tanker om at blive en bedre kajakroer og forbedre din teknik, så kommer chancen her.

I foråret træner vi teknikkerne på IPP 3-niveau, fx telemarksving, forror, bagror, støttetag, bugsering og meget mere.

Formålet er at gøre dig til en teknisk dygtigere og stærkere roere – så du kan anvende teknikkerne mere sikkert og i mere udfordrende vand, svarende til det man skal kunne på IPP 3-niveau.

Forløbet henvender sig i første omgang til dig der har ambitioner om senere på året at tage en IPP3 prøve. Vi medtager dog også rigtig gerne dig der vil arbejde hen mod IPP 3-niveauet for at få adgang til Soloforløbet som kræver dette niveau. Hvis der herudover er plads, vil vi også medtage dem der har lyst til generelt at hæve deres tekniske niveau.

Vores hensigt med kurset er, at samtidig med at du lærer en masse, så skal det også være både sjovt og hyggeligt og i trygge rammer.

Efter forløbet er det hensigten at holdet selv træner videre hen over sommeren og efteråret indtil man føler sig klar til en eventuel IPP 3-prøve. Undervejs i selv-træningen vil instruktørerne gerne stille sig til rådighed med gode råd hvis der skulle være behov for det.

Forløbet i 2024

Programmet for de enkelte træningsaftener er:

  • Alle mødes roklar kl 18:00.
  • Vi går op af vandet til rengøring af kajakker og omklædning når det lige passer, nok omkring kl 20:30.
  • Derefter fortsætter vi i klubhuset med teoriundervisningen og gennemgår vores tur på vandet ... mens vi nyder en kop kaffe eller te og spiser vores madpakker.
  • Vi går hjem kl 21:30.
Tilmelding til kurset i 2024

Tilmelding til holdet: Kontakt instruktørerne.

De enkelte træningsaftener er kun for de tilmeldte.

Forløbet i 2024 er aflyst ... men kommer nok igen i 2025

Informationsmøde

Den 15. april kl 19:00 - 21:00 er der informationsmøde i klubhuset. Kom endelig!