Roning

Meget af roningen er almindelig motionsroning i lokalt farvand, hvor roerne tager ud fra kajakhuset på Rungsted Strand og ror en tur op eller ned langs Øresundskysten eller over til Hven.

Herudover arrangerer klubben en række andre aktiviteter såsom ture til fremmed vand, kurser og medlemsaftener.

I forbindelse med roaktiviteterne i klubben udfyldes elektronisk rokort, således at klubben kan følge, hvor mange der er på vandet, forbruget af kajakker og hvor meget hvert medlem har roet. De elektroniske rokort giver mulighed for i princippet altid at vide, hvordan forbruget og belægningen er.