
SUP-kurset
SUP-kurset giver dig muligheden for både at prøve og blive frigivet i SUP så du kan nyde den oplevelse det er at padle på vandet.
Kurset er på 2 x 3 timer og omfatter
- introduktion til boardet
- træning i fremadpadling, manøvrering og redning
- gennemgang af sikkerhedsreglerne for SUP i Rungsted Kajakklub.
Der er ingen frigivelsesprøve men hvis du er frigivet i hav- eller turkajak, kan frigivelse ske ved afslutning af kurset på baggrund af instruktørens observationer og vurdering.
Det er en forudsætning for at deltage i kurset (og dermed blive frigivet i SUP)
- at du er frigivet i hav- eller turkajak og er aktiv medlem af klubben
- at du har fysik og adræthed til at ligge på knæ på boardet i perioder á 15 minutter og at skifte mange gange fra stående til knæliggende stilling og omvendt
- at du ikke vejer mere end 100 kg
- at du på kurser i maj og juni er iført enten tørdragt eller hel våddragt (altså ikke kun longjohns) samt neoprensko eller -støvler og hovedbeklædning.