IPP 3-træning i turkajak

IPP 3-træningen i turkajak i Rungsted Kajakklub er et forløb der skal bringe roere op til et niveau af egenfærdighed der svaret til DKF's IPP 3 Tur/Touring. En eventuel efterfølgende IPP 3-prøve foregår i DKF-regi.

Generelt om IPP 3 Tur/Touring

Formålet med IPP 3 Tur/Touring

Formålet med niveauet er at gøre dig i stand til at ro sikkert i forhold svarende til roning på havet i vindstyrker omkring 6 m/sek. Det forventes at du er i stand til at ro sikkert som deltager i en gruppe, vurdere forholdene, assistere ved makkerredninger og selv  videreudvikle dine egne færdigheder.

IPP 3 Tur/Touring skal desuden forberede dig til deltagelse i længere ture.

Forudsætninger for IPP 3 i turkajak

Træningen bygger videre på erfaringerne fra IPP 2, så du skal have IPP 2 i turkajak for at kunne gå videre til næste niveau. Du er således ikke længere at betragte som begynder, og kurset har derfor generelt fokus på at udfordre dine nuværende færdigheder og specielt din balance, så du bliver i stand til at ro i mere vind og/eller i smallere turkajakker.

Forudsætningen for at etablere dette klubforløb er, at der kan etableres en selvstyrende gruppe som kan træne sammen frem mod IPP3-prøve i Tur/Touring kajak.

2023: Der er ingen IPP 3-træning før 2024